Ishøj var en udpræget landkommune helt op til 1960’erne. Med Køge Bugt-planen, der blev vedtaget ved lov i 1961, skulle kyststrækningen udbygges samlet med nye boligområder og S-tog, og i Ishøj gik det stærkt: fra omkring 900 indbyggere i 1960 til over 15.000 i 1976. Det har efterladt en kommune, hvor tre meget forskellige slags boliger ligger tæt på hinanden, og hvor svaret på hulmursspørgsmålet skifter fra vej til vej.
Strandgrundene: sommerhuse der blev til helårshuse
Allerede i 1920’erne begyndte man at udstykke området mellem Køge Bugt og Tranegilde Strandvej til sommerhuse, og mange af dem er siden blevet beboet året rundt. Husene er bygget af mange forskellige ejere over mange årtier. Nogle er opført i træ eller let byggeri uden en muret hulmur, andre er muret op eller udvidet senere. Her kan man ikke gå ud fra noget. Vi kigger på, hvordan væggene er bygget, og om de murede dele har et hulrum, før der overhovedet tales om indblæsning.
Parcelhusene ud mod Ishøj Strand
I de første år af 1960’erne var det parcelhuse, der dominerede byggeriet, blandt andet langs Gammel Køge Landevej ud mod Ishøj Strand. Et muret parcelhus fra den periode har næsten altid en hulmur, og i mange af dem er hulrummet aldrig blevet isoleret. Det er den mest oplagte type hus at efterisolere, fordi der hverken skal brydes eller bygges om. Vi fylder blot det rum, der allerede er der.
Landsbyerne og de ældste huse
I Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde findes stadig bebyggelse fra før den store udbygning. Ældre murede huse kan have massive ydervægge, hvor stenene er lagt på tværs gennem hele muren, og så er der ikke noget at blæse ind i. Du kan selv få et fingerpeg: mål tykkelsen på væggen ved en dør eller et vindue. En mur på omkring 30 cm eller mere peger typisk på en hulmur, mens en tyndere væg og korte stenender, såkaldte kopper, spredt i facaden tyder på massiv mur.
Boligblokke og gårdhavehuse fra 1970’erne
I 1970’erne skiftede byggeriet karakter. Med Ishøjplanen, senere kendt som Vejleåparken, og bebyggelser som Strandgårdsparken, Vildtbanegård, Gadekæret og Strandparken kom der tusindvis af nye boliger, både boligblokke og gårdhavehuse. Huse fra det årti blev ofte bygget med en vis mængde isolering i muren fra start. Det betyder ikke, at hulrummet er fyldt, men det kræver et prøvehul for at se, om der er plads til mere.
Tegn på, at dit hus mangler isolering i hulmuren
Der er nogle tegn, du selv kan holde øje med. Er ydervæggene kolde at røre ved, selvom radiatoren står på, eller trækker det langs gulve under vinduerne, forsvinder varmen sandsynligvis gennem muren. Mørke pletter i hjørner og bag skabe, der står op ad en ydervæg, er et andet tegn. Og har dit hjem en varmeregning, der virker høj i forhold til husets størrelse, er det et af de steder, der er værd at undersøge. Ingen af tegnene beviser, at hulmuren er tom, men sammen med byggeåret er de en god grund til at få den undersøgt.
Tilbygninger og huse, der er bygget om
Særligt i området ved strandgrundene er mange huse udvidet over flere omgange, og en tilbygning fra 1980’erne kan være muret helt anderledes end det oprindelige hus. Står du midt i en ombygning eller renovering, er det derfor en god idé at kigge på hver væg for sig. Nogle steder er der en hulmur, der kan fyldes, andre steder er væggen isoleret fra start eller bygget i træ. Vi hjælper gerne med at få overblik, så dit projekt ikke ender med, at en del af huset er isoleret og resten ikke er, og så de andre håndværkere ved, hvad der er lavet.