Loftisolering Albertslund

Rækkehuse og kædehuse udgør 43 procent af boligerne i Albertslund, og det er den største andel i Danmark, skriver Trap Danmark. Derfor handler loftisolering i Albertslund lige så ofte om et rækkehus som om et fritliggende parcelhus.

Rækkehuse i ét plan

I et rækkehus i ét plan dækker loftet hele boligens grundplan. Poppelhusene er et eksempel: rækkehuse på 119 m² i ét plan, opført i 1968 og 1971. Er loftet dårligt isoleret, mister stuer, soveværelser og bad alle varme opad, og der er ingen etage ovenover, som nyder godt af den. Det gør loftet til den største enkeltflade at vinde varme på.

Loftrummet i et rækkehus er ofte adskilt fra naboens med en væg, men ikke altid. Vi ser efter, om der er en tæt adskillelse, så papirulden ikke fyger over til naboen, og om adskillelsen skal respekteres af hensyn til brand. Loftlemmen i rækkehuse er som regel lille og sidder i en gang eller et skab, men det er nok til, at vi kan komme op med slangen.

Rækkehuse i to plan

Røde Vejrmølle Parken består af 290 rækkehuse i to plan fra 1968-71, oplyser grundejerforeningen. I et hus i to etager er loftet en mindre del af den samlede klimaskærm end i et hus i ét plan, men varmen samler sig på første sal, og en tynd isolering kan mærkes som kolde soveværelser om vinteren og varme om sommeren. Her er der også typisk kortere afstand mellem loftet og tagfladen, så indblæsning er den skånsomme vej.

Parcelhusene i Albertslund Vest og Herstedøster

Albertslund Vest er delt i tre grundejerforeninger med parcelhuse, hvoraf mange er typehuse fra slutningen af 60’erne og 70’erne. Herstedøster Villaby blev anlagt i 1966 med 320 parceller. Fælles for husene fra de år er, at de blev bygget med en loftisolering, der dengang var normal, men i dag er for tynd. Typisk ligger der omkring 100 mm mineraluld mellem loftbjælkerne, i nogle huse lidt mere. Mange steder er det suppleret med et lag på et senere tidspunkt, men det er sjældent nok.

Typehuse har den fordel, at mange huse i samme kvarter er bygget efter de samme tegninger. Når vi har været oppe på ét loft i en vej, ved vi meget om, hvordan de andre ser ud: hvor lemmen sidder, hvor højt der er ved tagfoden, og hvordan spærene står. Hvert hus får alligevel sin egen besigtigelse, for tilbygninger, nye tage og tidligere efterisolering gør, at to ens huse sjældent har ens lofter i dag.

Sådan bygger vi laget op

Til lofter og skunke bruger vi papiruld, Warmfiber fra Isodan, i granulatform. Vi blæser det oven på den eksisterende isolering, så den gamle bliver liggende og gør gavn. Målet er et samlet lag på omkring 300 mm, hvor der er plads til det. Er der ikke plads, fordi taget er for lavt, lægger vi det, der kan være, uden at spærre for luften ved tagfoden.

Papirulden er diffusionsåben, og derfor kræver den ikke en dampspærre. Loftet skal dog være rimeligt lufttæt, så varm luft med fugt ikke strømmer direkte op. Vi kigger efter utætheder ved loftlemmen, ved spots og omkring rør, der går gennem loftet. Den slags lukkes, før der blæses isolering ind. Kan loftet ikke gøres tæt nok nedefra, kan en flydende dampspærre være en løsning, og den kan vi også lægge.

Papiruld sammenlignet med plader og batts

Isoleringsplader og batts af mineraluld er udmærkede materialer, men de kræver, at nogen kan komme til at lægge dem. I et lavt loftrum er det svært, og hver lille revne mellem to måtter er en vej for kold luft. Løst granulat fylder rummet ud uden samlinger. Papirulden er lavet af genbrugspapir og kan optage og afgive fugt, så den tåler bedre, at der i en periode kommer lidt fugt op. Vil du hellere have en anden naturlig isolering, kan vi tilbyde træfiber.

Lambda og U-værdi kort fortalt

Når du læser om isolering, støder du på to begreber. Lambda-værdien beskriver, hvor godt selve materialet isolerer. U-værdien beskriver, hvor meget varme der slipper igennem hele loftkonstruktionen, og den bliver lavere, jo tykkere isoleringen er. I et lavt loftrum er det tykkelsen, der sætter grænsen, og derfor er det vigtigt at udnytte pladsen helt ud til kanterne.

Når taget alligevel skal skiftes

Lokalhistorisk Forening nævner, at mange huse i Røde Vejrmølle Parken og Godthåbsparken siden 1990’erne har fået udskiftet tage og vinduer. Står dit hus foran et nyt tag, er det et godt tidspunkt at tænke loftet med ind. Når tagdækningen er af, er der fri adgang til hele loftrummet, og tagfoden kan bygges, så der både er plads til en tyk isolering og en fri luftvej. Er taget allerede skiftet, kan papirulden blæses ind nu, uden at der skal røres ved tagfladen.

Loftet og energimærket

Skal huset sælges, eller vil du vide, hvor det står, giver et energimærke et overblik. Loftets isoleringstykkelse er en af de poster, en energikonsulent ser på, og i huse fra 60’erne og 70’erne står efterisolering af loftet ofte blandt forslagene. Har du et energimærke i forvejen, så tag det gerne frem, når Alex kommer, så kan vi se, hvad konsulenten skrev om loftet.