Før der kan siges noget fornuftigt om loftisolering i Ballerup, skal nogen stikke hovedet op på loftet med en lommelygte og en tommestok. Det kan du sagtens gøre selv, og det giver et godt udgangspunkt for en snak med os. Her er, hvad du skal lægge mærke til.
Mål fra loftpladerne eller forskallingen og op til toppen af isoleringen flere steder, også ude ved tagfoden. I mange huse bygget i 1950’erne og 1960’erne finder man omkring 100 mm mineraluld, ofte mindre, fordi måtterne er sunket sammen gennem årene. Nogle steder er de trådt flade, flyttet til side ved el-arbejde eller aldrig lagt helt ud i hjørnerne. Er der områder, hvor man kan se loftbrædderne, forsvinder der varme lige dér.
En samlet tykkelse på omkring 300 mm er et fornuftigt mål for et uudnyttet loftrum i et eksisterende hus. Den gamle isolering skal ikke fjernes, hvis den er tør og uden skimmel. Vi fylder op oven på den, så den nye og den gamle tilsammen giver den ønskede tykkelse.
To tal går igen, når man taler loftisolering. Lambda-værdien siger noget om materialet: jo lavere tal, jo dårligere leder det varme. U-værdien siger noget om hele konstruktionen: hvor meget varme der slipper igennem en kvadratmeter loft, når der er en grad forskel på inde og ude. Et loft med 100 mm gammel isolering har en markant højere U-værdi end et loft med 300 mm. Det er den forskel, du mærker, når oliefyret eller fjernvarmen skal arbejde mindre, og når soveværelset ikke længere er koldt om morgenen.
Ser du noget af det, så skriv det ned eller tag et billede. Det gør vores vurdering mere præcis, og nogle af punkterne skal løses, før der lægges ny isolering på.
Loftet er ofte det sted i en bolig, hvor efterisolering giver mest for pengene, fordi materialet kan lægges ovenpå uden at rive noget ned. Hvor store besparelser det giver på netop dit hus, afhænger af den nuværende tykkelse, hvor tæt loftet er, og hvilken energi huset varmes op med. Et hus med oliefyr eller elvarme mærker det anderledes end et hus på fjernvarme. Vi giver derfor ikke løfter om beløb, men vi fortæller gerne ved besigtigelsen, hvad der mangler, og hvilket behov der er, så du kan træffe en økonomisk fornuftig beslutning.
Varm luft stiger opad, og i et hus med tyndt isoleret loft er det loftet, der hele tiden trækker varmen væk fra de beboede rum. Det mærkes som en lav temperatur ved hovedhøjde i soveværelset, som radiatorer der kører uden at gøre den store forskel, og som et hus der bliver hurtigt koldt, når varmen skrues ned om natten. Om sommeren virker det modsat: solen varmer tagfladen op, og uden nok isolering stråler varmen ned i værelserne. En tyk og jævn isolering udjævner begge dele.
Ballerup Kommune er ikke én type hus, og når vi planlægger loftisolering i Ballerup, Skovlunde eller Måløv, ser loftet meget forskelligt ud fra kvarter til kvarter. Kommunen voksede fra små stationsbyer til forstad i løbet af få årtier efter 2. verdenskrig, og byggeskikken ændrede sig undervejs. Det har betydning for, hvordan et loft skal isoleres.
I 1960’erne blev store dele af Måløv Sogn bygget ud med villaområder mod nord, øst og syd, og i Ballerup by skete noget lignende. Det typiske hus fra den tid har saddeltag eller et lavt valmet tag og et uudnyttet loftrum over hele huset. Det er den nemmeste slags loft at efterisolere. Rummet er sammenhængende, der er som regel adgang gennem en lem i gangen, og granulatet kan fordeles jævnt fra den ene gavl til den anden. Den største udfordring er at få fyldt helt ud ved tagfoden, uden at luftindtaget til loftrummet bliver lukket.
Skovlunde blev udstykket til beboelse allerede fra slutningen af 1800-tallet mellem jernbanen og Frederikssundsvej, og mellem krigene kom der flere huse til langs Frederikssundsvej. I Ballerup by er de ældste villaer ligeledes fra tiden, da byen var en stationsby. Mange huse fra den periode har en udnyttet tagetage med skråvægge, knæskinner og skunkrum bag skråvæggene. Her er der tre forskellige flader at tage stilling til:
Den slags lofter kræver mere forarbejde end et parcelhusloft, og vi gennemgår dem grundigt ved besigtigelsen, før vi giver en pris. Du kan læse mere om det særlige ved skunkrum på vores side om skunkisolering.
Efter 1970 blev der især bygget tæt-lav bebyggelse og mange parcelhuse i kommunen. Husene fra den tid er som regel bedre isoleret fra starten end dem fra 1960’erne, men de er ikke nødvendigvis isoleret til dagens niveau. Nogle har lav taghældning og et trangt loftrum, hvor der knap er plads til at kravle. Her er indblæst granulat en fordel, fordi det kan lægges ud med en slange, uden at nogen skal ligge på maven helt ude ved tagfoden. I rækkehuse ser vi også på, om der er brandkamme mellem husene, og om isoleringen skal stoppe dér.
I årene 1962-65 blev Ballerupplanen gennemført med cirka 1.700 lejligheder i etageblokke på 3-4 etager, opført som elementbyggeri. Et af områderne ligger i Ballerup, to i Skovlunde. Til den type ejendomme og andre etagebyggerier i kommunen arbejder vi for boligforeninger og ejere. Er der et tilgængeligt tagrum over øverste etage, kan etagedækket ofte efterisoleres ved indblæsning på samme måde som i et parcelhus, blot i større skala. Vi gennemgår tagrummet, adgangsvejene og ventilationen og laver en samlet plan for bygningen.
Til loft og skunk bruger vi papiruld af typen Warmfiber fra Isodan. Den blæses ind som løst granulat, så den lægger sig tæt omkring spær, lægter og rør og lukker de små huller, som måtter altid efterlader. Et alternativ er træfiberisolering, som vi også tilbyder til dem, der ønsker et bæredygtigt materiale af træ.
Papiruld fremstilles af genbrugspapir, der males op og behandles, så det modstår brand, skimmel og skadedyr. Det gør det til en miljøvenlig isolering, fordi råvaren allerede har været brugt én gang. For mange kunder er det en god grund til at vælge papiruld frem for mineraluld, men det er ikke den eneste. Granulatet fylder også ud omkring spær og installationer på en måde, som måtter har svært ved, og det er dér, kvalitet i en loftisolering bliver afgjort. Ønsker du i stedet træfiber, kan vi tilbyde det som alternativ, og vi fortæller gerne om forskellen på de to materialer.
Papiruld er diffusionsåbent. Materialet kan optage og afgive fugt i små mængder og lade vanddamp passere langsomt uden at tage skade. Derfor er det ikke nødvendigt at lægge en dampspærre ind, når vi efterisolerer et loft med papiruld. Det betyder dog ikke, at alt kan lade sig gøre. Loftet skal være rimeligt lufttæt, så varm og fugtig luft fra stuen og badeværelset ikke strømmer frit op i loftrummet. Utætte loftlemme, huller omkring spots og gennemføringer til ventilationsrør er de klassiske steder, hvor det går galt. Dem tætner vi, før isoleringen lægges på. Er loftet meget utæt, kan en flydende dampspærre, som sprøjtes på fra loftrummet, være løsningen.
Et koldt loftrum skal have luft ind ved tagfoden og ud ved kip eller gavle. Hvis ny isolering blokerer for indtaget, kan fugten fra huset kondensere på undertaget. Vi sætter vindplader eller afstandsklodser ved tagfoden, så der bliver en fri luftspalte mellem isolering og tag.
Står der fyr, ventilationsaggregat eller opbevaring på loftet, skal der være en vej derhen, efter at isoleringen er lagt. Vi bygger gangbroen op, så den ligger over den nye isoleringshøjde. Så undgår du at træde isoleringen flad, næste gang du skal op.
Start med at kontakte os, så kommer Alex ud og ser på loftet, måler og taler med dig om, hvad der skal ske. Du får et tilbud med en fast pris, som er gratis og uden forpligtelse. Det giver tryghed at vide præcis, hvad opgaven koster, før du siger ja. Når arbejdet går i gang, holder bilen med blæsemaskinen i indkørslen, og en slange føres ind til loftlemmen. Inde i huset lægger vi afdækning på gulvet fra dør til lem. Det går hurtigt: på et almindeligt parcelhus er loftisolering i Ballerup som regel overstået samme dag, og der skal ikke ryddes op i stuerne bagefter.
Rulle måtter ud kan de fleste. Problemerne opstår ved tagfoden, hvor måtterne klemmes ind mod undertaget og lukker for ventilationen, og ved alle de steder, hvor måtterne ikke slutter tæt. En anden klassisk fejl er at lægge en ny dampspærre oven på gammel isolering, så fugten fanges mellem lagene. Indblæst papiruld undgår de fleste af de fejl, men kræver udstyr, som man ikke har i skuret.
Når du overvejer at bruge penge på loftet, er det helt naturligt at hente priser fra flere firmaer. Det er nemt at se på slutbeløbet alene, men det siger ikke meget. Spørg ind til den samlede tykkelse efter arbejdet og ikke kun til den nye isolering. Spørg, hvordan tagfoden bliver sikret, hvad der sker med gangbroen, og om der er taget højde for tætning omkring loftlem og installationer. Et lavt tilbud, der ikke tager sig af de ting, giver sjældent det resultat, du regnede med. Der findes ind imellem offentlige tilskudsordninger til energiforbedringer. De skifter over tid, så tjek de aktuelle regler, før du bestiller.
Har dit hus en uisoleret hulmur, er det oplagt at se på den ved samme besigtigelse. Mange af 1960’er-husene i Måløv og Ballerup har ydervægge med et tomt hulrum, og hulmursisolering er en hurtig opgave, der ikke kræver adgang indefra. Til hulmursisolering bruger vi en vandafvisende glasuld, Isover Insulsafe, ikke papiruld, fordi formuren bliver våd i regnvejr. Har du brug for begge dele, kan de klares tæt efter hinanden, så du kun skal have håndværkere i huset én gang. Læs mere om hulmursisolering i Ballerup eller om loftisolering generelt.
Ring til Alex på telefon 31 26 98 18, så er du i gang med dit projekt. Foretrækker du at skrive, så send gerne et par billeder af loftet til info@v-isolering.dk sammen med din adresse.
Nej, ikke hvis den er tør og uden skimmel eller skadedyr. Den bliver liggende og tæller med i den samlede tykkelse.
Som regel ja. Hanebåndsloftet og skunkene kan isoleres hver for sig, og i nogle tilfælde også skråvæggene. Det kræver en gennemgang på stedet.
Omkring 300 mm i alt er et godt mål for et koldt loftrum. Er der meget lidt plads ved tagfoden, tilpasser vi tykkelsen dér, så ventilationen bevares.
Løst indblæst granulat sætter sig en smule. Det tager vi højde for, når vi beregner, hvor meget der skal blæses ind.
Vi isolerer også enkelte rækkehuse og flere huse i en forening. Vi ser på brandkamme og adgang, før vi giver pris.
Ja. Der arbejdes fra loftlemmen og op, og resten af huset kan bruges som normalt.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
