Frederiksberg er en selvstændig kommune, der ligger som en ø midt i København, og kun en lille del af boligerne er huse. Trap Danmark angiver, at 94,7 % er etageboliger, så ejere af en villa eller et rækkehus i kommunen er i mindretal. Til gengæld ligger husene i kvarterer med en tydelig karakter og en række forskellige tagformer, og taget spiller en stor rolle for, hvordan de ser ud. Det har direkte betydning for, hvordan loftet kan isoleres.
Ved Peter Bangs Vej, Frihedsvej, Lighedsvej, Broderskabsvej og Folkets Allé ligger Den Hvide By. Husene blev opført i 1899-1900 til arbejderne på Frederiksberg Gasværk, 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse i alt, og de har røde, teglhængte mansardtage. Et mansardtag knækker på midten: den nederste del er stejl og rummer værelser, den øverste er fladere og dækker et lavt tagrum.
For isoleringen betyder det, at der er tale om tre forskellige zoner. Øverst er der et lille hanebåndsloft, som kan fyldes op ovenfra. Langs siderne er der skunkrum bag de lave vægge, og mellem dem ligger de skrå flader. Hver zone har sin egen løsning, og det er sjældent nok at isolere den ene. Samtidig har kvarteret høj bevaringsværdi i kommunens registrering, og derfor er det en fordel, at en indvendig loftisolering ikke ændrer noget ved taget udefra.
I Fuglebakke-kvarteret mellem Godthåbsvej og Nordre Fasanvej blev der i årtierne efter 1900 især bygget villaer. Kvarteret omkring Femte Juni Plads fik i første halvdel af 1900-tallet store villaer, dobbelthuse og rækkehuse, og rækkehusene i Moltkes Have er fra slutningen af 1940’erne. Endnu ældre er villaerne på Uraniavej, Lindevej, Kastanievej og Amalievej ved Gammel Kongevej.
Fælles for dem er, at de er bygget længe før, der fandtes krav til, hvor godt et loft skulle holde på varmen. Frederiksbergs boligmasse er markant ældre end landsgennemsnittet; 43 % af boligerne er opført før 1920. Har et loft siden fået isolering, var det typisk omkring 100 mm, og i mange huse er det aldrig blevet fyldt op siden.
I et hus med værelser under taget mærkes et dårligt isoleret loft først og fremmest ovenpå. Værelserne på første sal er kolde om vinteren og for varme om sommeren, og radiatoren deroppe kører mere end dem i stueetagen. Står du ude på fortovet en frostklar morgen, kan du sammenligne dit tag med naboens: smelter rimen hurtigere på dit, slipper der varme ud. Og kigger du ind i en skunk med en lommelygte, afslører bare brædder eller et tyndt, sammenfaldent lag, at der er noget at hente.
Varm luft stiger op, og i et hus med tynd isolering over de øverste rum sker en stor del af husets varmetab gennem taget. Det kan aflæses på varmeregningen, men også på, hvor meget radiatorerne ovenpå skal arbejde på kolde dage. Mere isolering på loftet er derfor en investering i din bolig, hvor der typisk er meget at hente, og den giver et bedre indeklima i dit hjem fra første vinter. Hvor mange penge du sparer, afhænger af, hvor meget isolering der mangler i dag, og af dit behov for varme. Vi lover ikke et bestemt tal, men vi viser dig ved besigtigelsen, hvor varmen slipper ud.
I dobbelthuse og rækkehuse deler man tag med naboen. Tagrummet kan være adskilt af en brandvæg eller mere eller mindre åbent over flere boliger. Det har betydning for, hvordan loftisolering på Frederiksberg planlægges i de bebyggelser: vi isolerer din del af loftet og sørger for, at materialet ikke løber ind over skellet, hvis rummet er åbent. Er I flere naboer, der vil have det gjort, kan det være praktisk at lægge opgaverne samme dag, og i et godt samarbejde mellem naboerne kan hele tagrummet få ny isolering på én gang.
En fornuftig samlet tykkelse på et koldt loft er i dag omkring 300 mm. I et lavt hanebåndsloft under et mansardtag er der ikke altid plads til så meget isolering, og så må vi finde den bedste løsning inden for den højde, der er. Her er det en fordel, at indblæst materiale kan fylde helt ud mod spær og tagfod uden at efterlade lommer. Isoleringsevnen afhænger af materialets lambda-værdi og af tykkelsen; tilsammen giver de konstruktionens U-værdi, og jo lavere den er, jo mindre varme går tabt.
En loftisolering på Frederiksberg følger stort set altid den samme rækkefølge. Den er ikke kompliceret, men hvert trin har betydning for resultatet, og det er samme rækkefølge, som de fleste andre steder i København.
Alex kommer ud og kravler op på loftet og ind i skunkene. Han måler højden, noterer, hvad der ligger i forvejen, og ser efter fugtskjolder på undertaget, gamle utætheder og ting, der skal flyttes. Er der adgang til alle zoner, eller skal der laves en lem til et skunkrum, som i dag er lukket? Det aftales her, og det er også her, vi får de informationer, vi skal bruge til at beregne, hvad opgaven koster.
Før der kommer isolering på, lukker vi de største huller i loftet mod boligen, fx omkring loftlemmen, rørgennemføringer, spots og anden el-installation. Ellers vil den varme luft trække op i den nye isolering. Vi sikrer også, at der fortsat er fri luftvej ved tagfoden, så isolering ikke blokerer for ventilationen af tagrummet. Er der installation af ventilation eller en emhætte, der er ført op gennem loftet, markerer vi aftrækket, så det ikke bliver dækket.
Vi bruger papiruld fra Isodan af typen Warmfiber. Den kommer i sække og blæses op som granulat gennem en slange fra en professionel indblæsningsmaskine, der står ved huset. Da slangen kan føres langt ind, kan vi også nå de trange hjørner under mansardens knæk og ind i skunke, som ingen voksen kan bevæge sig rundt i.
Papirulden er fremstillet af genbrugspapir og behandlet mod brand og skadedyr. Vil du hellere have et andet bæredygtigt materiale, tilbyder vi også træfiberisolering.
Skal du kunne bevæge dig på loftet bagefter, bygges der en gangbro, der hviler over isoleringen og ikke trykker den sammen. Til sidst rydder vi op, og du får at vide, hvor meget der er lagt.
Nej, ikke når vi isolerer med papiruld. Materialet er diffusionsåbent og kan optage og afgive fugt uden at tage skade, så der ikke opstår en fugtfælde. Det, der tæller, er at loftet under isoleringen er rimeligt lufttæt, så der ikke strømmer store mængder varm luft op. Er loftet meget utæt, kan vi lægge en flydende dampspærre. Det er en service, vi også tilbyder, men som en særskilt opgave.
Et tag, der er over hundrede år gammelt, har ofte intet undertag, eller et undertag, der er lagt til senere. Det er ikke i sig selv et problem, men det betyder, at tagrummet skal kunne komme af med den fugt, der trænger ind fra begge sider. Når et loft isoleres, bliver tagrummet koldere, fordi mindre varme slipper op. Er der samtidig store utætheder fra boligen, kan den varme, fugtige indeluft kondensere på den kolde underside af tegl og lægter. Derfor hænger tre ting sammen: et rimeligt tæt loft mod boligen, fri ventilation i tagrummet og et isoleringsmateriale, der tåler at blive lidt fugtigt i perioder. Ser vi tegn på fugt ved besigtigelsen, fx mørke skjolder på brædderne eller rustne søm, finder vi årsagen, før vi isolerer.
Mellem skunken og hanebåndsloftet ligger mansardens stejle skråvægge. De er sværest at komme til, fordi de er beklædt indefra. Om de kan efterisoleres, afhænger af, om der er et hulrum bag beklædningen, som kan fyldes, og hvor det kan tilgås fra. Det undersøger vi ved besigtigelsen og siger ærligt, hvis den del ikke kan løses med indblæsning.
Begge materialer isolerer godt. Forskellen er især praktisk. Mineraluld i ruller egner sig til en jævn, tilgængelig flade. Under et mansardtag, hvor fladerne er små, skæve og svære at komme til, er indblæsning mere præcis, fordi materialet selv finder ud i kanterne. Papiruld har desuden en god evne til at udjævne fugt, hvilket passer til ældre konstruktioner, der sjældent er helt tætte.
Ingen af dem er svære at rette, men de skal findes, før der kommes mere isolering på. Har du brugt en weekend på at isolere selv, kan vi som regel bygge videre på det, du har lagt, og hjælpe med den del, der mangler.
Prisen på loftisolering på Frederiksberg er fast og aftales, når vi har set loftet. Tilbuddet er gratis og uforpligtende for alle kunder, og selve indblæsningen i et typisk parcelhus tager én arbejdsdag. I en villa med mansardtag og flere skunkrum kan der gå lidt længere, og det står i tilbuddet.
Spørg om de samme ting hos hver håndværker, du taler med: Hvor mange millimeter lægges der? Er skunkene med, og hvordan kommer man ind i dem? Hvordan sikres ventilationen ved tagfoden? Er gangbroen med i prisen? Så sammenligner du den samme opgave og ikke kun et tal på en side. En håndværker, der ikke har været oppe på loftet, kan ikke vide, hvor meget isolering der mangler.
Der er ikke meget, du selv skal forberede. Tøm loftet og skunkene for de ting, der står der, eller saml dem i ét hjørne, som vi aftaler at springe over eller isolere til sidst. Sørg for, at der er fri adgang til loftlemmen og til de skunklåger, vi skal ind gennem. Maskinen står udenfor, og slangen føres ind gennem huset eller en tagluge, så det er en fordel, hvis der er plads til at holde tæt ved indgangen. På Frederiksbergs smalle villaveje kan det kræve lidt planlægning med parkeringen, og det tager vi med i aftalen.
Når dagen er omme, er der ikke noget, der skal tørre eller hærde. Du kan tage værelserne under taget i brug med det samme, og forskellen mærkes typisk den første kolde nat.
Har huset en hulmur, er det ofte fornuftigt at tage den med i samme planlægning. Muren fyldes med glasuld, loftet med papiruld, og det er to adskilte opgaver. Læs om hulmursisolering på Frederiksberg eller få overblikket på siden om loftisolering.
Ring til Alex på 31 26 98 18 eller send en mail til info@v-isolering.dk. Vi har base i Hvidovre og har isoleret for private og erhverv i mere end 10 år. Kunder på Frederiksberg taler med den samme person fra første opkald, til arbejdet er færdigt.
Ja, som regel. Det øverste, lave tagrum fyldes op ovenfra, og skunkene isoleres for sig. Højden bestemmer, hvor tykt laget kan blive.
Nej. Alt arbejde foregår indefra, og tegl, kviste og gesimser røres ikke.
Er den tør og i orden, bliver den liggende, og det nye lag lægges ovenpå. Er den fugtig eller angrebet af skimmelsvamp, skal den fjernes først.
Ja, hvis der laves en hævet gangbro. Uden den vil kasser og møbler presse materialet sammen.
Ikke nødvendigvis samme tykkelse, fordi skunken ofte er lav. Men skunken er en del af klimaskærmen i huse med værelser under taget, og uden isolering dér hjælper det kun halvt at fylde hanebåndsloftet.
Så længe den holdes tør og ikke trykkes sammen, bevarer den sin virkning i mange år. Derfor er ventilation og en lufttæt loftflade vigtige.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
