Kommuneplanen for Glostrup opgør, at cirka 30 procent af kommunens boliger er bygget mellem 1940 og 1960, og yderligere 23 procent i 1960’erne. Mange af dem er lejligheder, men i Ejby og i den sydlige del af Hvissinge står der parcelhuse fra netop de år: murermesterhuse fra 40’erne og 50’erne, statslånshuse fra slutningen af 50’erne og villaer fra 60’erne og 70’erne. Fælles for dem er, at loftet blev isoleret efter datidens normer, og de var beskedne.
Når vi åbner loftlemmen i et parcelhus fra perioden, finder vi ofte et lag mineraluld på omkring 100 mm mellem loftbjælkerne. Nogle steder er det suppleret med et ekstra lag i 70’erne eller 80’erne, andre steder er det aldrig rørt. Med tiden er isoleringen blevet trykket sammen af flyttekasser, julepynt og folk, der har gået på den. Der er huller, hvor en elektriker har ført kabler igennem, og ved tagfoden mangler der ofte isolering helt ude i kanten, fordi det har været svært at nå derud.
Resultatet er, at varmen fra stuerne stiger op gennem loftet og forsvinder ud gennem taget. Loftet er den flade i huset, hvor varm luft presser hårdest på, og derfor er det også her, efterisolering giver mest for pengene i de fleste huse fra perioden.
Det meste af det, vi laver i Glostrup, er uudnyttede loftrum: et rum under tagkonstruktionen, som man kun kommer op i gennem en lem i gangen. Her kan isoleringen lægges frit oven på loftbrædderne eller mellem bjælkerne, og der er ingen grænse for tykkelsen ud over, hvor meget plads der er op til undersiden af tagfladen.
Har huset en udnyttet tagetage med værelser under skråvæggene, er opgaven en anden. Så er det skunkene, de lave rum bag knæskammene, og det lille loftrum over hanebåndet, der skal isoleres. Det kan vi også, men det kræver, at vi ser konstruktionen først, fordi der skal være adgang og luft de rigtige steder.
Kommuneplanen nævner, at Hvissinge har mange rækkehuse tæt op ad Vestskoven. De fleste af dem er bygget efter 1980 og fik en tykkere loftisolering fra start end husene fra 50’erne. Der kan stadig være noget at hente, men det er ikke givet, og vi siger det ærligt, hvis loftet er i orden. Bor du i en etageejendom, er loftet fælles, og så er det ejer- eller andelsforeningen, der beslutter en loftisolering i Glostrup. Vi giver gerne foreningen et tilbud.
Et dårligt isoleret loft er typisk den største kilde til varmetab i et parcelhus fra efterkrigstiden, fordi varm luft stiger op og presser mod loftfladen døgnet rundt i fyringssæsonen. Varmetabet mærkes som rum, der aldrig rigtig bliver lune, og som en varmeregning, der er højere, end husets størrelse berettiger. Med et tykt, jævnt lag får du et lavere varmetab og en mere stabil temperatur i værelserne under loftet, både vinter og sommer. Samtidig mindskes kuldebroer ved tagfoden og omkring loftslemmen, hvor den gamle isolering sjældent slutter tæt.
Vil du spare penge på opvarmningen, er et ordentligt isoleret loft normalt et af de første steder at starte. Hvor meget varmeregningen falder, afhænger af huset, af hvordan I fyrer, og af hvad der ligger i forvejen, så det lover vi ikke et tal på. Vi kan til gengæld fortælle dig, hvor meget eksisterende isolering der ligger, og hvor stort springet bliver op til omkring 300 mm.
Man behøver ikke kravle op for at få en fornemmelse af det. Smelter sneen hurtigere på dit tag end på naboens, siver der varme op gennem loftet. Er værelserne under loftet kolde om vinteren og varme om sommeren, er isoleringen for tynd til at dæmpe begge dele. Og hvis du kan se loftbjælkernes overkant stikke op over isoleringen, når du kigger ind gennem lemmen, er laget under 100 mm, for så høje er bjælkerne typisk.
Et andet tegn er sorte skjolder på undersiden af tagbrædderne eller rimfrost deroppe på kolde morgener. Det betyder, at varm og fugtig luft fra huset når op i loftrummet. Den slags skal vi have fundet årsagen til, før der lægges mere isolering, ellers flytter vi bare problemet.
Vi kommer om morgenen med bilen og slangen. Først går vi loftet igennem en gang til, lægger eventuelt pap eller brædder ud ved tagfoden, så luftindtaget holdes frit, og bygger gangbroen, hvis den er aftalt. Så begynder indblæsningen fra det fjerneste hjørne og hen mod lemmen. Til sidst måler vi tykkelsen flere steder med en pind med markeringer, så du kan se, at laget er ens over hele fladen. Oprydning er en del af opgaven: når vi kører, er lemmen lukket, og der ligger ikke granulat på trappen.
Før vi pakker slangen sammen, går Alex det udførte arbejde igennem med dig. Du kan selv kigge op gennem loftslemmen og se, at laget har den ønskede tykkelse, at der er fri luft ved tagfoden, og at en eventuel ny gangbro ligger, hvor den skal. Er der noget, du er i tvivl om, er det nu, det skal siges.
Vi bruger papiruld, Warmfiber fra Isodan, til lofter og skunke. Den kommer som granulat, som vi blæser op gennem en slange fra bilen, så der ikke skal bæres sække gennem huset. Papirulden fordeler sig i et jævnt lag, lægger sig om bjælker, kabler og rør og lukker de små sprækker, hvor måtter aldrig helt slutter tæt.
Den metode passer godt til de lofter, vi møder, når vi laver loftisolering i Glostrup. Mange af loftrummene i husene fra 40’erne og 50’erne er lave ude ved siderne, og der kan være svært at komme til med hænderne. En slange kommer derimod ud i hjørnerne, og vi skal ikke ligge på knæ mellem spærene i timevis for at få det sidste stykke med. Det sparer tid, og det giver et mere ensartet resultat helt ud mod tagfoden, hvor måtter ofte ender med at være skubbet sammen eller mangle.
Den eksisterende isolering skal som regel ikke fjernes. Den isolerer stadig, om end ikke så godt som ny, og det ville koste arbejdstid og give affald at bære den ned. Vi retter den op, hvor den er skubbet til side, og lægger papirulden ovenpå, så det samlede lag når omkring 300 mm. Er den gamle isolering våd, muggen eller fuld af dyrerester, fjerner vi den dog, fordi den så gør mere skade end gavn.
Isoleringens evne måles på to måder. Lambda-værdien siger noget om selve materialet: jo lavere tal, jo mindre varme leder det. U-værdien beskriver loftet som helhed, dvs. varmestrømmen pr. kvadratmeter ved en given temperaturforskel mellem inde og ude. Bjælker, lem og samlinger trækker den op, isoleringen trækker den ned. Den falder, jo tykkere laget bliver. Springet fra 100 mm til omkring 300 mm er stort, og det er derfor, vi foreslår den tykkelse på de fleste lofter. Over den tykkelse bliver gevinsten ved hver ekstra centimeter mindre.
Isoleringsmateriale er ikke bare isoleringsmateriale. Man kan også efterisolere med isoleringsmåtter af mineraluld, og i et nyt, lige loft er måtter et fornuftigt valg. De fungerer, men i et gammelt loftrum med skæve bjælker, skråstivere og kabler på kryds og tværs efterlader de let huller og revner, hvor luften kan løbe. Et løst isoleringsgranulat, som papiruld, der også kaldes papirisolering, fylder den slags ud af sig selv under indblæsning. Papirulden kan desuden optage og afgive fugt, så en kortvarig fugtbelastning ikke bliver stående i isoleringen. Ønsker du et andet naturligt materiale, tilbyder vi også træfiberisolering.
Papiruld er diffusionsåben, og derfor skal der ikke lægges en dampspærre under den. Det betyder ikke, at loftet må være utæt. Varm, fugtig luft fra huset må ikke strømme direkte op i loftrummet, for den kan sætte sig som kondens på undersiden af tagbrædderne. Vi tjekker derfor loftlemmen, som i mange ældre huse er en simpel plade uden tætningsliste, og ser efter åbne gennemføringer ved lampeudtag og aftrækskanaler. Er de utætte, peger vi på det, så de kan lukkes, inden eller samtidig med at vi isolerer. Har du brug for en dampspærre andre steder i huset, kan vi lægge en flydende dampspærre.
Et koldt loftrum skal kunne ventileres. Luften kommer ind ved tagfoden og ud ved rygningen, og den tørrer den fugt væk, der uundgåeligt kommer derop. Når isoleringen bliver tykkere, er der risiko for, at den lukker for indtaget ved tagfoden. Vi sørger for, at der stadig er en fri luftvej ude ved kanten, før vi blæser papirulden ind. Ventilationen i tagrummet er lige så vigtig som tykkelsen, for en konstruktion, der ikke kan komme af med fugt, holder ikke.
Skal du stadig kunne komme til noget på loftet, for eksempel en ventilationsmaskine eller en antenne, bygger vi en gangbro fra lemmen, der ligger oven på det nye lag. Så kan du gå derop uden at træde isoleringen flad. Det er værd at tænke over, før vi går i gang, for det er lettere at bygge gangbroen på dagen end at lave den bagefter.
Ring på 31 26 98 18 eller skriv til info@v-isolering.dk. Alex kommer ud, går op på loftet og måler, hvad der ligger, og hvor meget plads der er. Derefter får du et tilbud med en fast pris, som er gratis og uden forpligtelser. På et almindeligt parcelhus klarer vi opgaven på en arbejdsdag. Vi har holdt til på Brostykkevej 11 i Hvidovre i over ti år og arbejder for både private og erhverv, og vi er kåret til Årets Isolatør i Hovedstaden 2021-2023 og Årets Energiisolatør 2025 og 2026.
Vi får ofte spørgsmålet over telefonen, men pris på loftisolering kan vi først give, når vi har set loftet. Hvad loftisolering koster, afhænger især af boligens størrelse og loftets areal, adgangsforhold til tagrummet, hvor meget eksisterende isolering der ligger, og den ønskede tykkelse bagefter. Et loft med god højde og en rummelig loftslem er hurtigere at gøre færdigt end et lavt tagrum, hvor slangen skal føres langt ud mod tagfoden. Kommer der ekstra arbejde til, som en ny gangbro, tætning af lemmen eller fjernelse af våd isolering, står det i tilbuddet. Besøget er helt uforpligtende, og prisen er fast, så du ved, hvad dit loft kommer til at koste, før arbejdet udføres.
Ikke alle boliger har samme behov. Efterisolering af loft i et murermesterhus fra 40’erne er en anden opgave end isolering af loft i et rækkehus fra 80’erne, og konstruktionen afgør, hvad der er den bedste løsning. Derfor starter vi altid med en faglig vurdering på stedet: hvor tykt kan loftet efterisoleres, er ventilationen i orden, er der fugt, og er loftslemmen tæt nok? Først derefter kan vi sige, hvad den rigtige løsning er for netop dit hus, og det er den vurdering, der gør, at god loftisolering holder i mange år. Selve arbejdet er som regel det nemmeste.
Får du flere tilbud på loftisolering i Glostrup, så se efter, om de beskriver det samme arbejde. Står der en samlet tykkelse efter arbejdet eller kun en mængde, der blæses ind? Er gangbro og tætning af lemmen med? Tages der højde for luft ved tagfoden? Og hvilket materiale bruges? To tilbud kan se ens ud på bundlinjen og alligevel give to forskellige lofter.
Er huset fra 40’erne, 50’erne eller 60’erne, er der gode chancer for, at hulmuren også er tom eller kun delvist fyldt. Så kan det være en idé at vurdere begge dele på samme besøg. Læs om hulmursisolering i Glostrup, eller se hele vores gennemgang af loftisolering.
Omkring 300 mm i alt er et godt mål for et uudnyttet loftrum. Har du 100 mm i forvejen, lægger vi cirka 200 mm ovenpå.
Det kan man, men de hyppigste fejl er, at tagfoden bliver stoppet til, at måtterne ikke slutter tæt, og at man træder den gamle isolering flad undervejs. Et loft, der mangler luft ved tagfoden, kan få fugtproblemer i tagkonstruktionen.
Nej. Slangen føres op gennem loftlemmen eller en tagsten, og alt arbejdet foregår i loftrummet. Vi dækker af ved lemmen.
Ja, en tykkere loftisolering indgår i beregningen, når en energikonsulent laver et nyt energimærke for huset.
Der er i perioder statslige puljer til energiforbedring af boliger, men betingelserne ændrer sig. Se de gældende regler hos Energistyrelsen, inden arbejdet sættes i gang.
Så fjerner vi den forurenede del, før der lægges nyt. Det aftaler vi ved besigtigelsen, så det står i tilbuddet.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
