Hvidovres villakvarterer voksede især i 1930’erne og 1950’erne, og i kommuneatlasset for Hvidovre kan man følge, hvordan byggestilen skiftede undervejs. Det er værd at vide, hvor i den udvikling dit eget hus hører hjemme. Det fortæller nemlig næsten altid, hvor meget plads der er over loftet, hvordan man kommer derop, og hvad der typisk ligger i forvejen.
Når vi planlægger loftisolering i Hvidovre, er husets alder derfor noget af det første, vi spørger om. Byggeåret står i BBR, og sammen med et par billeder fra loftet giver det et godt indtryk af opgaven, allerede inden vi kommer ud. Det gør det også nemt at finde ud af, om der mangler isolering i hele loftet eller kun i dele af det.
Bygmesterhuse fra 1920’erne og 1930’erne
Mellemkrigstidens murermester- eller bygmesterhus er præget af Bedre Byggeskik med stejle tagflader, halvvalmede gavle og symmetri. Et stejlt tag giver et højt loftrum, og i mange af husene er en del af tagetagen taget i brug til værelser. Så er der ikke ét loft, men flere: skråvægge, et hanebåndsloft øverst og skunke langs siderne. Hvert af de rum skal isoleres på sin egen måde, og skunkene bliver ofte overset.
Bungalows og funkishuse
I samme periode kom bungalowen og funkishuset med lav taghældning, store tagudhæng og i nogle tilfælde fladt tag. Her kan der være meget lidt plads mellem loftbrædderne og taget. Findes der slet ikke noget kryberum, kan man ikke blæse isolering ind oppefra, og så må løsningen findes andetsteds. Er der derimod et lavt rum, er indblæsning ofte netop den metode, der gør opgaven mulig, fordi ingen behøver at kravle ud til kanten.
Efterkrigstidens huse med tegltag på 45 grader
De fleste parcelhuse fra årene efter krigen blev bygget i én etage med et tegltag på 45 grader. Det er det klassiske uudnyttede loftrum: god højde på midten, en lem i gangen og bjælker med et tyndt lag isolering imellem. Her er der plads til at bygge laget op til fuld tykkelse og til at lægge en gangbro, hvis loftet skal bruges til opbevaring.
Typehuse med lavt sadeltag
Fra 1960’erne blev et-planshuset med lav taghældning almindeligt, og dem er der mange af i Hvidovre, hvor omkring to tredjedele af boligerne er fra perioden 1950 til 1979. Loftrummet er lavt og fladt, og det kan være svært at bevæge sig derinde uden at træde ned gennem lofterne. Indblæst granulat passer godt til de huse, fordi slangen kan føres ud over hele fladen fra lemmen.
Rækkehuse fra 1950’erne og frem
Række- og kædehuse udgør omkring 12 procent af boligerne i Hvidovre, og allerede i 1951 blev der for eksempel bygget rækkehuse med egne haver ved Præstemosen. I et rækkehus kan loftrummet være lavt, og lemmen kan sidde, hvor der er trangt. Om loftet er delt op mellem boligerne, eller om det løber igennem, finder vi ud af ved besigtigelsen, og det afgør, om isoleringen kan lægges hus for hus.
Huse der er vokset i højden
Endelig er der de mange huse, hvor ejeren har hævet taget eller bygget en ny tagetage ovenpå. Den lyst til at bygge om og til er ifølge kommuneatlasset et særkende for Hvidovres parcelhuskvarterer. Ved en ombygning er der som regel isoleret efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, men samlingen mellem gammel og ny tagkonstruktion er et sted, vi altid kigger ekstra grundigt på.
Hvor meget mm isolering skal der ligge?
I mange ældre huse ligger der omkring 100 mm på loftet, og den har ofte sat sig med årene. Ved en efterisolering sigter vi typisk efter en samlet tykkelse på omkring 300 mm. Hvor langt man kan komme, afhænger af højden ude ved tagfoden, hvor der skal være plads til luft.
U-værdien beskriver, hvor meget varme der passerer gennem en kvadratmeter loft, og jo lavere tal, jo bedre. Lambda-værdien siger noget om selve materialet. To materialer med næsten samme lambda-værdi giver næsten samme U-værdi ved samme tykkelse, så i praksis er det tykkelsen og en jævn udlægning uden huller, der flytter mest.