Byggeriet i Ishøj er kommet i bølger, og hver bølge har sin egen slags loft. Før 1960 var Ishøj en landkommune med landsbyerne Ishøj, Tranegilde og Torslunde. Derefter blev byen bygget op på meget kort tid, først med parcelhuse og siden med større bebyggelser. At kende sit hus’ alder er derfor et godt sted at begynde, når man vil vide, hvad der ligger over loftet.
Området mellem Køge Bugt og Tranegilde Strandvej blev udstykket til sommerhuse fra 1920’erne, og mange af husene er siden taget i brug som helårsboliger. Et hus, der er bygget til sommerbrug, blev sjældent isoleret til vinterbrug. Er huset senere bygget om, kan der ligge en blanding af gammel og ny isolering, lagt ud af forskellige ejere på forskellige tidspunkter. Loftrummet er ofte lavt, og i nogle huse er der slet ikke en loftlem. I de huse starter vi med at finde ud af, hvordan vi kommer ind, og hvad der allerede ligger der.
I begyndelsen af 1960’erne var det parcelhusene, der satte præg på byggeriet i Ishøj, blandt andet ved Gammel Køge Landevej ud mod Ishøj Strand. Huse fra den tid fik som regel omkring 100 mm isolering over loftet, måske mindre. Det lå fint inden for datidens krav, men i dag regner man med omkring 300 mm som et fornuftigt niveau for et uudnyttet loftrum. Har huset et tag med lav hældning, kan der være trangt ude ved tagfoden, og netop dér, hvor måtter er sværest at få på plads, ligger isoleringen ofte tyndest.
I 1970’erne blev der bygget over 4.000 boliger i bebyggelser som Vejleåparken, Strandgårdsparken, Vildtbanegård, Gadekæret og Strandparken, både boligblokke og gårdhavehuse. Er du ejer af et hus fra det årti, har du typisk lidt mere isolering over loftet end naboen i 60’er-huset. Men meget af det blev lagt ud i ét lag måtter, og efter 50 år er de sunket sammen. Vi måler tykkelsen, før vi siger noget om, hvor meget der skal på.
I Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde står stadig ældre huse fra før udbygningen. Deres lofter er meget forskellige. Nogle har høje loftrum med gamle bræddegulve, andre er bygget om og har fået en udnyttet tagetage. Her er det især skunkene og skråvæggene, der er værd at kigge på.
Mange huse i Ishøj er ikke længere, som de blev bygget. Et gammelt strandhus kan have fået en tilbygning i træ, et parcelhus en ny stue under et fladt tag, og ved ombygninger er lofter nogle gange blevet sænket eller hævet. Det betyder, at der kan være to eller tre forskellige loftrum i samme bolig, hver med sin egen konstruktion og sin egen adgang. Vi går hvert rum igennem for sig, så intet område bliver glemt, og så vi ikke blæser papiruld ind et sted, hvor der ikke er luft nok til det.
Isoleringen er kun så god som taget over den. Ved besigtigelsen kigger vi derfor også på undertaget, tagsten og inddækninger. Ser vi tegn på, at der trænger vand ind, skal de nødvendige reparationer laves først, for våd papiruld mister sin evne til at isolere. Det siger vi, hvis vi ser behov for det. Samtidig tænker vi vedligeholdelse ind: skal der jævnligt nogen op til en tagluge eller et aftræk, lægger vi en gangbro, så vejen derop ikke går gennem isoleringen.
Nogle af tegnene kan du se uden at kravle op. Smelter sneen på dit tag hurtigere end på naboens, er det fordi varmen fra stuen slipper op gennem loftet og varmer tagstenene. Føles loftet i soveværelset koldt, når du lægger en hånd på det en vintermorgen, eller er der mørke striber i malingen langs spærene, er det tegn på, at varmen tager den korteste vej ud. Stikker du hovedet op gennem loftlemmen, så kig efter bare pletter i isoleringen, måtter der ligger på skrå, og mørke kanter, hvor luften har filtreret støv ud. Står du med et hus fra en af de tidlige udbygningsperioder, er det sandsynligt, at loftisolering i Ishøj vil gøre en mærkbar forskel for dig.
Hvor meget isolering der skal på, afhænger af, hvad der ligger i forvejen. Den gamle isolering bliver i langt de fleste tilfælde liggende, hvis den er tør og hel, og vi blæser ny isolering ovenpå, indtil den samlede tykkelse når op omkring 300 mm. Er den gamle våd eller muggen, skal den fjernes først. Den afgørelse træffer vi med dig ved besigtigelsen.
U-værdien angiver varmetabet gennem loftkonstruktionen, og den bliver mindre for hver centimeter isolering, der lægges på. Materialets lambda-værdi siger noget om selve isoleringsmaterialet, men for de fleste lofter er det tykkelsen og om laget ligger ubrudt, der gør forskellen. Et loft med 100 mm har et varmetab, der ligger flere gange over et loft med 300 mm, og det er grunden til, at efterisolering af loftet ofte er det første, man gør i et ældre hus.
Vi isolerer lofter med papiruld af mærket Warmfiber fra Isodan. Den blæses ind som granulat gennem en slange og lægger sig i et jævnt lag uden samlinger, også omkring spær, kabler og ventilationsrør. Mineraluld i måtter kan give en god isolering, men i lave loftrum og ude ved tagfoden er det svært at lægge måtterne helt tæt. Hvor der er sprækker, er der kuldebroer. Foretrækker du et andet biobaseret materiale, tilbyder vi træfiberisolering.
Papiruld fungerer i de fleste uudnyttede loftrum, men materialevalg handler om mere end isoleringsevne. Et loft med bræddegulv over bjælkerne, som i nogle af landsbyhusene, skal isoleres på en anden måde end et 60’er-loft med gipsloft og spær af træ. Er der gammel isolering af mineraluld, der er tør og hel, lægger vi papiruld ovenpå. Er der plastfolie inde i konstruktionen, skal vi tage højde for den, så fugten ikke bliver fanget. Vi tager hensyn til det, der er i huset i forvejen, i stedet for at behandle alle lofter ens.
Løst granulat sætter sig en smule i de første måneder efter indblæsningen. Det er helt normalt, og det er regnet med fra start: vi blæser lidt mere på end den tykkelse, der skal ligge tilbage, så laget ender i den højde, du har fået oplyst i tilbuddet. Tykkelsespindene gør det let at kontrollere bagefter.
Papiruld er diffusionsåbent. Fugt fra boligen kan passere igennem og blive ført væk af ventilationen i loftrummet, i stedet for at samle sig et sted. Derfor behøver du ikke en dampspærre under papirulden. Loftet skal dog være nogenlunde lufttæt, så der ikke strømmer varm og fugtig luft op gennem utætheder ved loftlemmen, indbyggede spots eller gennemføringer. Dem tætner vi, inden der blæses ind. Er der mange utætheder, kan en flydende dampspærre komme på tale.
Et loftrum skal have luft igennem. Luften kommer ind ved tagfoden og forlader loftet ved kippen eller gavlen. Blæser man isoleringen helt ud i spærfødderne, lukker man den vej, og så kan der opstå kondens og skimmel på undertaget. I et hus tæt på vandet, hvor vinden står ind fra bugten, sætter vi desuden vindplader ved tagfoden, så vinden ikke blæser ind i og flytter rundt på det løse granulat.
Et loft med 300 mm løst granulat kan ikke betrædes, uden at laget bliver trykket sammen, og sammentrykt isolering isolerer dårligere. Har du brug for at komme til en ventilationsenhed, et antennestik eller ting, der skal opbevares, bygger vi en gangbro fra loftlemmen og hen til det sted, du skal bruge. Selve loftlemmen får vi også kigget på. En lem uden isolering og tætningsliste er et af de mest almindelige huller i et ellers velisoleret loft, og den kan isoleres og tætnes for sig.
Har huset en udnyttet tagetage, sidder varmetabet i skunkene, skråvæggene og det lille loft øverst oppe. Vi isolerer også skunkene, og det kan kombineres med resten af loftet i samme arbejdsgang.
Når du ringer, får du Alex i røret. Han grundlagde firmaet og har over et årti bag sig i faget, og han kommer selv ud for at se på dit loft. Den erfaring bruger vi på opgaver for både private og erhverv, og vi arbejder på alt fra små strandhuse til store parcelhuse. Tre år i træk, 2021 til 2023, blev vi Årets Isolatør i Hovedstaden, og i 2025 og 2026 fulgte titlen Årets Energiisolatør.
Ved besøget kravler Alex op og måler den eksisterende isolering, ser efter fugtskjolder og kigger på ventilationen. Derefter får du en fast pris, og den er gratis og uforpligtende. På arbejdsdagen står blæsemaskinen udenfor, og slangen går gennem huset og op i loftrummet. Vi dækker gulvene af, hvor slangen løber. Et typisk parcelhusloft bliver færdigt inden for én arbejdsdag, og når vi går, står der tykkelsespinde i loftrummet, så du kan se, hvor højt laget ligger.
Den største forskel mærker du i de rum, der ligger lige under loftet. Soveværelser og børneværelser holder bedre på varmen om natten, og loftfladen føles ikke længere kold. Om sommeren holder laget også på den varme, som solen samler i tagkonstruktionen, så den ikke stråler ned i rummene. Energimærket får typisk et løft. Offentlige tilskud til energiforbedring kommer og går, så det kan betale sig at undersøge, om der er en aktuel ordning, før du sætter arbejdet i gang.
Se efter, at tilbuddene beskriver den samme opgave: samlet tykkelse i millimeter, materiale, tætning ved loftlemmen, hvordan ventilationen ved tagfoden sikres, og om der er gangbro med. Så er det lettere at sammenligne to priser og se, hvor forskellen ligger. Spørg også, om der kan komme tillæg, hvis loftet viser sig at være anderledes end ventet. Hos os er prisen fast, fordi vi har været grundigt oppe på loftet, før du får den, og opgaven er beskrevet, så du ved, hvad aftalen dækker. Kvalitet i en loftisolering handler om, at laget ligger jævnt helt ud i kanterne, og at luften ved tagfoden er fri, og det kan du selv kontrollere bagefter. Vi giver gerne rådgivning undervejs, også hvis du vælger et andet firma.
Er dine ydervægge også uisolerede, så læs om hulmursisolering i Ishøj. Mere om metoden står på siden om loftisolering. Ring 31 26 98 18, eller send en mail til info@v-isolering.dk, så vender Alex tilbage.
Ofte ja. Vi kan lave en lem eller komme ind fra gavlen eller tagfladen. Hvordan, afhænger af huset, og det ser vi på ved besigtigelsen.
Ikke når der isoleres med papiruld, fordi materialet er diffusionsåbent. Loftet skal blot være rimelig tæt, og det sørger vi for.
Et loft med 100 mm er netop det, der oftest giver mest at hente ved efterisolering, fordi skridtet op til omkring 300 mm er stort.
Det kommer an på, hvor lang tid der går. Papirulden kan i mange tilfælde blive liggende, når taget skiftes, men det er værd at tale om, før du beslutter dig.
Vi skal have adgang til huset og loftlemmen, så en af jer skal kunne lukke os ind. Resten af dagen kan I gå til og fra, som I plejer, men det er en god idé at holde børn og kæledyr væk fra slangen.
Ja, hvis vi bygger en gangbro hen over isoleringen. Så kan du gå og sætte ting fra dig uden at trykke laget sammen.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
