Du behøver ikke være håndværker for at danne dig et første indtryk. Tag en lommelygte og en tommestok med op gennem lemmen, og hold dig til bjælkerne, så du ikke træder ned i loftbrædderne.
Skriv ned, hvad du finder, og tag gerne et par billeder. Så bliver den første samtale med os kortere og mere præcis.
Rødovre blev bygget ud på få årtier. Befolkningen voksede fra 5.836 i 1930 til 43.134 i 1962, og 60 procent af kommunens boliger er opført mellem 1950 og 1969. Mange lofter blev altså isoleret efter datidens normer, hvis de overhovedet fik noget, og den isolering har haft mere end et halvt århundrede til at synke sammen.
De ældste villaer, Søtorphusene ved Damhus Sø, stod færdige mellem 1904 og 1906 og har rødt tegltag. Mange villaer fra 1920’erne og 1930’erne er bygget i Bedre Byggeskik-traditionen med tegl, træ og enkle proportioner. Tagene på den slags huse er ofte stejle, og loftrummet står enten tomt eller er delvist indrettet til værelser. Ved siden af dem står modernistisk inspirerede huse med kubiske former og store vinduespartier, hvor taghældningen er lav, og hvor der kan være meget lidt plads over loftet.
Efter krigen kom række- og kædehusene, for eksempel i Tinderhøj i Islev, og bebyggelser som Carlsro med rækkehuse. Loftet i et rækkehus kan være delt af skillevægge mellem boligerne eller løbe sammenhængende hen over flere huse, og det har betydning for, hvordan indblæsningen tilrettelægges.
Det gør en stor forskel, om rummet under taget bliver brugt, og i mange af Rødovres villaer med stejlt tag er svaret både og: et par værelser under skråvæggene og et koldt loftrum øverst. Et uudnyttet loftsrum isoleres i bunden, og resten af rummet er koldt og ventileret. Det er den enkleste opgave, fordi den nye isolering kan blæses ud over hele fladen fra lemmen. En indrettet tagetage med skråvægge har i stedet opvarmede rum helt op under taget. Her er det skunkene og det lille loft over hanebåndet, der kan efterisoleres med indblæsning, mens skråvæggene kræver en anden løsning. Vi tilbyder også isolering af skunk, som ofte er det sted, hvor en indrettet tagetage taber mest varme.
Varm luft stiger op, og i et hus med et tyndt lag på loftet er det der, en stor del af varmen forsvinder. Der er flere gode grunde til at gøre noget ved det:
I ældre huse, hvor der kun ligger det lag, huset blev bygget med, er gevinsten som regel størst. Her skal man ikke bruge mange penge på en ny tagkonstruktion eller et nyt loft. Selve isoleringen lægges oven på det, der er.
Vi isolerer lofter med Warmfiber, en papiruld fra Isodan fremstillet af genbrugspapir. Den kommer i sække, fodres ind i en maskine og sendes gennem en slange op på loftet, hvor den lægger sig som et sammenhængende tæppe. Fordi granulatet flyder ind mellem bjælker, omkring rør og helt ud i skrå vinkler, opstår der ikke de samlinger, som måtter altid har.
Mineraluld i måtter eller ruller er et solidt produkt. Det findes som glasuld og som stenuld, der er fremstillet af en vulkansk bjergart, og isoleringsevnen ligger tæt på papirens. Måtter er nemme at lægge på et åbent, fladt loft, men det bliver sværere, jo flere bjælker, skråstivere og installationer der er. Hver tilskæring er en mulig sprække. På lofter i ældre huse giver indblæsning derfor som regel et tættere resultat. Ønsker du et andet bæredygtigt materiale, kan vi også isolere med træfiber.
Lambda-værdien er et mål for, hvor godt et materiale leder varme, og jo mindre tallet er, desto bedre isolerer det. U-værdien gælder hele konstruktionen og angiver, hvor meget varme der slipper gennem en kvadratmeter loft. Tykkelsen er den største faktor: et loft med 100 mm isolering har en markant højere U-værdi end et med omkring 300 mm isolering, som er den samlede tykkelse, vi typisk sigter efter, når loftsrummet efterisoleres.
Ligger der i dag 100 mm isolering, skal der altså omkring 200 mm oven på. Har en tidligere ejer allerede suppleret med 50 mm isolering eller mere, skal der tilsvarende mindre til. Ude ved tagfoden er det pladsen, der sætter grænsen, og her lægger vi så meget, der er plads til, uden at lukke for luften. Midt på loftet kan den ønskede tykkelse næsten altid nås. Tallene gælder alle materialer, vi bruger. Det er tykkelse og et jævnt lag uden huller, der gør forskellen.
I de fleste tilfælde bliver den eksisterende isolering liggende, og vi blæser et nyt lag isolering oven på. Tør gammel isolering gør stadig nytte og behøver ikke fjernes, selv om den ikke er helt intakt og har sat sig med årene. Det gælder dog ikke, hvis den er våd, muggen eller forurenet af dyr. Så skal den gamle isolering ud, og vi skal have fundet ud af, hvorfor den blev sådan, før der lægges noget nyt. Den eksisterende isolering fortæller også noget om loftet: sort støv i laget kan vise, hvor der siver luft op fra boligen.
Når loftet isoleres bedre, falder temperaturen i loftrummet, fordi der slipper mindre varme op. Det viser, at isoleringen virker, men det gør også rummet mere følsomt over for fugt. Varm luft fra boligen, der siver op gennem utætheder, kan kondensere på det kolde undertag. To ting forebygger det: at loftet er rimeligt lufttæt, og at loftrummet er tilstrækkeligt ventileret, typisk med luft ind langs tagfoden og ud ved kip eller gavl.
Ude ved murkronen må den nye isolering derfor aldrig spærre luftvejen. Vi monterer stop, der holder en åben kanal langs hele kanten, inden granulatet kommer op.
Finder vi tegn på fugt ved besigtigelsen, skal årsagen findes, før der isoleres. Det kan være en utæt tagsten, en udsugning fra badeværelset, der blæser op i loftrummet i stedet for ud gennem taget, eller manglende ventilation ved tagfoden. Mange af den slags fejl er enkle at rette, men de skal rettes først.
Papiruld er diffusionsåbent, og fugt kan derfor passere gennem materialet og ventileres bort i stedet for at blive fanget. Det betyder, at der ikke skal etableres en tæt dampspærre, før papirulden blæses ind. Det er en klar fordel i huse fra 1950’erne og 1960’erne, hvor en eventuel plastfolie ofte er gennemhullet eller slet ikke findes. Lufttætheden skal dog være i orden, så vi ser efter åbne gennemføringer og en utæt lem. Skal en større flade tætnes, tilbyder vi flydende dampspærre.
Lemmen er en lille flade, men den sidder midt i det opvarmede loft og bliver åbnet og lukket jævnligt. Mangler den isolering på oversiden og en tætningsliste, slipper varm og fugtig luft op netop der, hvor den gør mest skade. Vi isolerer oversiden, så lemmen ikke bliver en kold plet, og ser på, om den slutter tæt. Er karmen skæv, kan en ny lem være pengene værd.
Mange bruger loftet som pulterkammer, og det kan sagtens fortsætte efter en efterisolering. Så skal der bygges en gangbro, der hviler på bjælkerne via klodser og ligger over isoleringen. Ellers bliver laget trampet sammen, og man kan ødelægge isoleringen på få år. Har du en eksisterende gangbro, hæver vi den, så den ligger over det nye lag. Vi aftaler på forhånd, hvor gangbroen skal gå, så der også er adgang til ventilationsaggregat, antenne eller skorsten.
Prisen på loftisolering afhænger af areal, den ønskede tykkelse, hvor meget eksisterende isolering der ligger, adgangsforhold og ekstraarbejde som gangbro, tætning af lem eller isolering af skunk. Derfor kan prisen variere en del fra hus til hus, og en pris pr. m2 givet uden at have set loftet siger ikke meget. Vi kommer ud, gennemgår loftet og giver en fast pris, der dækker hele opgaven, så du ved, hvad du skal betale, før vi går i gang.
Måtter kan købes i de fleste byggemarkeder, og man kan godt blot lægge dem ud på et let tilgængeligt loft. Men de typiske fejl koster på længere sigt: isolering presset ud over murkronen, så ventilationen lukkes, måtter med sprækker imellem, en gangbro lagt direkte på laget og en lem uden tætning. Lader du et professionelt isoleringsfirma udføre arbejdet, er det firmaet, der skal tage stilling til ventilation, fugt og tykkelse. Indblæsning kræver en maskine, og til gengæld går det stærkt. Et parcelhus klares normalt på en arbejdsdag, og der slæbes ingen pakker gennem huset.
Før dagen har vi været ude og besigtige tagkonstruktionen, så vi ved, hvad der venter. Om morgenen stiller vi maskinen op ved huset og fører slangen ind til lemmen. Først klargøres loftet: stop ved tagfoden sættes op, gangbroen hæves, og lemmen gøres klar. Derefter blæses papirulden ud, begyndende længst væk fra lemmen og tilbage mod den, så ingen skal gå i det færdige lag. Undervejs holder vi øje med tykkelsen ved hjælp af målepinde, der viser den aftalte højde. Til sidst isoleres og tætnes lemmen, vi rydder op efter os og vil gerne gennemgå arbejdet med dig, så du ved, hvilken samlet tykkelse den nye isolering har. En loftisolering i Rødovre på et almindeligt parcelhus er som regel færdig samme dag, og du kan mærke forskellen, så snart det bliver koldt udenfor.
Isolering af loft er en af de forbedringer, der jævnligt dukker op i energimærkningsrapporter, og en efterisolering kan trække husets energimærke op. Der findes fra tid til anden tilskudsordninger til energirenovering, men de ændrer sig, så tjek de gældende regler, inden du sætter arbejdet i gang.
Vestegnens Isolering har adresse på Brostykkevej 11 i Hvidovre, som grænser op til Rødovre. Firmaet drives af Alex, der svarer telefonen, kommer ud til besigtigelsen og selv står for arbejdet på dit loft. Vi har mere end ti års erfaring og er kåret som Årets Energiisolatør i 2025 og 2026.
Tilbuddet er gratis og uforpligtende. Ring 31 26 98 18, eller skriv på info@v-isolering.dk. Er væggene også kolde, så se på hulmursisolering i Rødovre, eller læs mere om loftisolering generelt.
Ja, i de fleste tilfælde. Et så tyndt lag er langt fra dagens niveau, og netop dér gør hver ekstra centimeter mest forskel. Hvor meget du sparer, afhænger af huset og af dit forbrug, så det kan ikke siges generelt.
Til lofter bruger vi papiruld, fordi den fylder ud omkring alt, hvad der står på loftet, og ikke kræver dampspærre. Mineraluld og træfiber er også gode materialer. Det afgørende er, at laget bliver tæt og tykt nok.
Så skal vi se, hvordan loftrummet er delt op. Er det åbent hen over flere boliger, kan det være en fordel at isolere hele rækken i samme omgang. Vi finder en løsning, når vi har været deroppe.
Vi sigter normalt efter cirka 300 mm samlet. Er der lavt ude ved tagfoden, lægger vi dér så meget, som pladsen tillader, uden at spærre for luften.
Det er ikke nødvendigt, så længe vi har adgang til lemmen. Mange er hjemme den første time og tager derefter på arbejde.
Slangen føres op gennem lemmen, og vi dækker af omkring den. Der kan komme lidt støv ved lemmen, og det fjerner vi, inden vi går.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
