Vi blæser papiruld ind, og vi bruger Warmfiber fra Isodan. Papirulden er fremstillet af genbrugspapir og kommer som granulat, der sprøjtes ud gennem en slange og lægger sig som et sammenhængende tæppe. Det fylder ud omkring spær, rør, ledninger og de skæve hjørner, hvor måtter efterlader sprækker. Fordi der ikke skal skæres eller slæbes pakker op gennem lemmen, går arbejdet hurtigt, og der kommer ikke meget snavs ned i boligen.
Papiruld eller mineraluld
Mineraluld i måtter eller batts er et fint materiale, når det lægges omhyggeligt. Problemet er, at hver eneste samling og hvert hul langs spærene bliver en lille kuldebro. Granulat har ingen samlinger. Til gengæld skal man kende materialet: papiruld sætter sig lidt, så der blæses en smule ekstra på, og tykkelsen måles bagefter med pinde, du selv kan kontrollere. Vi tilbyder også træfiberisolering som et bæredygtigt alternativ, hvis du ønsker et andet biobaseret materiale.
Lambda-værdi og U-værdi
To tal går igen, når man læser om isolering. Lambda-værdien beskriver materialets egen evne til at holde på varmen, og et lille tal er bedst. U-værdien gælder hele konstruktionen, altså loftet med spær, isolering og beklædning. Den afhænger mest af tykkelsen. Et loft med 100 mm har en markant højere U-værdi end et med 300 mm, og det er den forskel, du mærker i stuen. Papiruld og mineraluld ligger tæt på hinanden i lambda-værdi, så valget mellem dem handler mere om, hvor tæt materialet lægger sig, end om tallet på pakken.
Ny isolering oven på den gamle
I langt de fleste huse bliver den eksisterende isolering liggende. Er den tør og hel, gør den stadig gavn, og papirulden lægges ovenpå, til den samlede tykkelse er nået. Er den gamle isolering til gengæld våd, muggen eller fyldt med musereder, fjerner vi den først. Det ser vi ved besigtigelsen, og det står i tilbuddet.
Dampspærre og lufttæthed
Papiruld er diffusionsåbent. Det betyder, at fugt kan vandre igennem materialet og ventileres væk, i stedet for at blive fanget. Derfor kræver en loftisolering med papiruld ikke en dampspærre. Loftet skal dog være rimeligt lufttæt. Store utætheder omkring loftlem, spots og rørgennemføringer lader varm, fugtig luft strømme direkte op i loftrummet, og dem lukker vi. Hvor utæthederne er mange og spredte, kan en flydende dampspærre være en løsning.
Tagfod og ventilation
Luften skal kunne komme ind ved tagfoden og ud ved kip eller gavl. Hvis isoleringen blæses helt ud i spærfødderne, lukker den for ventilationen, og så risikerer man kondens på undersiden af taget. Vi sætter afstandsstykker eller vindplader, så der er fri luft mellem isolering og undertag. Det er en af de detaljer, man ikke ser fra loftlemmen, men som betyder mest for, om loftet holder sig tørt.
Tegn på fugt i loftrummet
Mørke skjolder på spær og undertag, rim på sømspidser en frostklar morgen eller dråber, der falder ned på isoleringen, er tegn på, at fugtig luft fra boligen kondenserer under taget. Årsagen er næsten altid en kombination af utætheder i loftet og for lidt ventilation. Det løser ikke sig selv med mere isolering; først skal utæthederne lukkes og luftvejene ved tagfoden åbnes. Ser vi den slags ved besigtigelsen, får du det at vide, og løsningen kommer med i tilbuddet.
Gangbro til loftlemmen
Når der ligger 300 mm løst granulat, kan man ikke længere gå på loftet. Skal du opbevare ting deroppe eller komme til ventilationsanlæg og antenner, bygger vi en gangbro, så du kan færdes uden at trykke isoleringen sammen.
Skunk og udnyttet tagetage
Har huset en udnyttet tagetage, er der sjældent et stort loftrum at blæse ind i. Varmetabet sker i stedet gennem skunkene, skråvæggene og det lille hanebåndsloft øverst. De kan også efterisoleres, og vi løser dem i samme forløb.