Tag et kig på Vallensbæk Nordmark, så ser du, hvordan en bestemt hustype former loftet. Byggeriet begyndte i 1962. Meget af det, der står der i dag, er typehuse fra 60'erne og 70'erne, som blev tegnet af typehusfirmaerne: lange, enetagers huse med et sadeltag med lav hældning, dækket af tegl eller eternit og træ på gavlene. Kvarteret består nu mest af parcel- og rækkehuse.
Et lavt sadeltag giver et fladt, trekantet loftsrum. På midten er der måske plads til at sidde på hug, men ud mod facaderne bliver højden hurtigt så lille, at man ikke kan komme til med hænderne. Det er netop i de yderste zoner, hvor taget møder muren, at isoleringen tit er tyndest, fordi det har været svært at lægge den ordentligt dengang. Mange steder er måtterne skubbet derud med et kosteskaft eller slet ikke nået frem.
Med papiruld, der blæses ind gennem en slange, kan vi styre materialet helt ud i de lave hjørner, uden at nogen skal ligge fladt på bjælkerne. Samtidig skal vi passe på tagfoden. Jo lavere taget er, jo tættere ligger undersiden af tagdækningen på isoleringen ude ved kanten, og jo lettere er det at komme til at lukke den luftspalte, der ventilerer tagkonstruktionen. Den spalte skal være fri, ellers kan der samle sig fugt under taget. Vi sikrer den, før laget bliver bygget op.
I huse fra 1960'erne og 1970'erne ligger der typisk omkring 100 mm mineraluld mellem bjælkerne, og efter mange år er det ofte sunket noget sammen. Når loftet alligevel efterisoleres, lyder anbefalingen i dag på omkring 300 mm i alt. På et lavt loft kan det ikke altid lade sig gøre hele vejen ud til facaden, men midt på fladen, hvor der er højde nok, kan man som regel komme derop. Vi måler højden og planlægger laget efter den, så det bliver så tykt som muligt uden at gå ud over ventilationen.
Ud over de lave længehuse rummer kvarteret også kædehuse og huse med halvanden etage. I et hus med udnyttet tagetage er loftet delt i et lille rum øverst og skunke bag skråvæggene. Skunkene er en klassisk kilde til træk og kolde gulve på første sal, og de kan isoleres med samme materiale. I kædehuse er loftsrummet ofte lille, og adgangen sker via en lem, men det er ikke en hindring, når isoleringen blæses ind.
Står du i et lavt loftsrum med en lommelygte, kan du ofte se problemet uden at måle: bjælkerne stikker op som ribber, måtterne har skilt sig fra hinanden, og ude ved kanten er der mørke huller. Nede i huset viser det sig som kolde lofter i soveværelset, rum der hurtigt køler af, og en tendens til kondens i hjørnerne, hvor loft og ydervæg mødes. Det er de klassiske symptomer, når vi bliver ringet op om loftisolering i Vallensbæk.
Et lavt loftsrum har ikke meget luft at tage af, og det betyder, at et tyndt lag isolering hurtigt kan mærkes i rummene nedenunder. Om vinteren bliver loftet koldt, og om sommeren trænger solvarmen fra tagfladen lettere ned i soveværelset. Et tykt og sammenhængende lag papiruld dæmper begge dele. Det giver et bedre indeklima og mere komfort året rundt, og varmeregningen falder, fordi mindre varme slipper op gennem loftet. Hvor mange penge det betyder, afhænger af huset og af jeres forbrug.
Ved Vallensbæk Landsby kom der for alvor gang i parcelhusbyggeriet efter 1970. De huse ligner på mange måder typehusene i Nordmarken, og mange af dem har stadig det første lag isolering på loftet. Det gør dem til oplagte kandidater til et nyt lag.
Syd for Gammel Køge Landevej ser boligmassen anderledes ud. I perioden fra midt i 30'erne til midt i 60'erne skød der sommerhuse op i Vallensbæk, og med tiden fik ejerne dispensation til at bruge dem som helårshuse. Helårsboliger blev tilladt syd for landevejen fra 1948, og i dag er Vallensbæk Strand domineret af enfamilieshuse. Langs Strandvejen ligger der desuden bebyggelse helt tilbage fra 1920'erne.
Et tidligere sommerhus var ikke bygget til at blive varmet op hele vinteren. Taget var let, loftet tyndt, og isoleringen var begrænset. Når huset senere er gjort til helårsbolig, er der typisk lagt noget isolering på, men ofte i flere omgange og med forskellige materialer. Er huset udvidet, kan der være et loftsrum over den oprindelige del og et helt andet over tilbygningen, måske med et fladt tag, hvor der slet ikke er noget loftsrum at komme op på.
Derfor starter vi med at kortlægge, hvad der er, og tager os god tid til det. Hvor er der adgang, hvor meget ligger der, og hvor er det fugtigt eller sammensunket? Loftsrum, der kan nås, kan få et nyt lag papiruld ovenpå. Dele uden loftsrum er en anden type opgave, og det siger vi, hvis det er tilfældet.
Et let byggeri tåler fugt dårligere end et muret hus, og i et tidligere sommerhus har loftet ofte fået varm, fugtig luft nedefra gennem mange år via utætte lofter, lemme og lampeudtag. Før vi isolerer, ser vi efter skjolder, misfarvninger og fugtige brædder. Er der tegn på kondens, skal årsagen findes. Typisk spiller utætte lofter og et dårligt ventileret tagrum sammen. Vi retter os efter, hvad huset har behov for, og isolerer først, når vi kan sikre, at loftsrummet kan komme af med fugten.
Fordi papiruld er diffusionsåbent, kan fugt passere igennem det og slippe væk i stedet for at blive stående. Derfor er der ikke brug for en dampspærre, når loftet isoleres med papiruld. Til gengæld skal loftet være nogenlunde lufttæt, så der ikke strømmer luft fra stuen op i isoleringen. I ældre, ombyggede huse er det ofte her, der skal gøres en indsats, og vi peger på de steder, der bør tætnes, inden vi blæser. Hvis en anden del af huset har brug for en egentlig dampspærre, tilbyder vi også flydende dampspærre.
Vi isolerer lofter med papiruld fra Isodan, Warmfiber, blæst ind som granulat. Materialet er lavet af genbrugspapir og fordeler sig tæt om bjælker, rør og ledninger. Træfiberisolering er et bæredygtigt alternativ, som vi også har i programmet.
Mineraluld i måtter er det, de fleste har liggende på loftet i forvejen. Det isolerer fint, når det ligger rigtigt. Problemet på et lavt loft er at få det til at ligge rigtigt. Måtter skal tilpasses mellem bjælker og rundt om hindringer, og hvor man ikke kan nå, bliver der huller. Indblæst papiruld lægger sig som et sammenhængende lag og kræver ikke, at nogen kan komme til med hænderne.
Lambda-værdien siger noget om selve materialet. Den fortæller, hvor godt det leder varme, og et lavt tal er godt. U-værdien siger noget om hele loftet, med bjælker, isolering og det hele. Den bliver lavere, når isoleringslaget bliver tykkere og mere sammenhængende. For et lavt loft er det sammenhængen, der ofte gør den største forskel, fordi hullerne ude ved kanten ellers trækker hele U-værdien op.
I mange enetagers huse er den eneste vej op en lille lem i gangen eller et skab. Den er både vores adgang og et af de svageste punkter i hele loftet. En lem uden tætning og med en tynd plade som isolering lader varm luft slippe direkte op i tagrummet, og det er præcis den luft, der kan give kondens på undersiden af taget. Når vi alligevel har loftet åbent, gennemgår vi lemmen sammen med dig og fortæller, hvad der skal til for at få den på niveau med resten af loftet. Det er en lille detalje, men den afgør, om det nye lag virker efter hensigten.
Er loftet så lavt, at det ikke bruges til opbevaring, er der sjældent brug for en gangbro. Skal der være adgang til fx en skorsten eller en ventilationsenhed, bør der ligge en hævet gangbro, så den nye isolering ikke bliver trådt flad.
Mange forsøger selv med ruller fra byggemarkedet, og på et lavt loft går det ofte galt de samme steder. Man når ikke ud til kanten, så de koldeste zoner forbliver uisolerede. Eller man skubber isoleringen så langt ud, at den lukker for luften ved tagfoden. Og når man kravler rundt på et lavt loft, knæler man på det eksisterende lag og trykker det sammen. Resultatet er et loft, der ser tykkere ud midt på, men som isolerer dårligere, end det burde. Nogle lægger også måtter med folie på undersiden ovenpå det gamle lag, og så sidder der en fugtfælde midt i konstruktionen.
Det er fornuftigt at indhente et uforpligtende tilbud fra mere end én håndværker. Spørg, om tilbudsgiveren har været oppe på loftet. På et lavt tag kan man ikke vurdere tagfoden ude fra vejen. Se efter, hvilken tykkelse der er lovet, hvordan ventilationen ved tagfoden sikres, og om prisen er fast. Hos os er prisen fast efter en gratis og uforpligtende besigtigelse, og prisen ændrer sig ikke undervejs. Et tilbud, der er givet uden besøg, kan ikke tage højde for de krav, et lavt tag stiller til ventilation og tykkelse.
Firmaet er Alex'. Han grundlagde Vestegnens Isolering ApS og kører det fra Brostykkevej 11 i Hvidovre. Det er ham, der tager telefonen, og ham, der kommer ud og laver opgaven. Han har mere end 10 års erfaring, både i private hjem og for erhvervskunder, og vi har to gange været Årets Energiisolatør, i 2025 og 2026, efter tre år i træk som Årets Isolatør i Hovedstaden fra 2021.
Er huset muret, er væggene tit næste skridt. Se siden om hulmursisolering i Vallensbæk, og find den brede gennemgang på loftisolering. Vil du have et gratis og uforpligtende tilbud på loftisolering i Vallensbæk, så kontakt Alex på telefon 31 26 98 18 eller mail info@v-isolering.dk. Vi udfører loftisolering i hele kommunen, fra Nordmarken til stranden.
Som regel ja. Kan vi komme op gennem en lem og se tagfoden, kan papirulden blæses ud over fladen uden at nogen skal bevæge sig derud.
Ældre eternitplader kan indeholde asbest. Det er ikke et problem, så længe pladerne ikke beskadiges. Når vi isolerer, arbejder vi inde fra loftsrummet og borer eller skærer ikke i tagpladerne.
Et fladt tag uden loftsrum kan ikke isoleres ved at blæse papiruld ind ovenfra, som på et almindeligt loft. Det kræver en anden løsning, og vi fortæller dig, hvad der er muligt.
Sigt efter cirka 300 mm samlet. På et lavt loft bestemmer højden ved kanten, hvor tæt man kan komme på det. Midt på loftet er der som regel plads nok.
Står der ting på loftet, skal de flyttes, før vi blæser. Er loftet tomt, som de fleste lave lofter er, skal du ikke gøre noget.
Tilskudsordninger kommer og går. Undersøg, hvad der gælder på det tidspunkt, du vil i gang, før du bestiller arbejdet.
Hos Vestegnens Isolering værner vi om miljøet og vi stræber efter at mindske vores CO2-udledning, ved hele tiden at tænke bæredygtighed ind i vores processer og fremgangsmåder. Vores seneste initiativ indebærer anvendelse af træfibre som isoleringsmateriale. Det er en bæredygtig løsning, da materialet er fremstillet af genanvendte træfibre, og produktionen har en negativ CO2-udledning på ca. -40 kg pr. m2. Sammenlignet med andre isoleringsmaterialer som glasuld, stenuld og EPS, har træfiber et langt mindre klimaaftryk.
Udover at være bæredygtigt, er træfiber også et effektivt isoleringsmateriale. Det er velegnet til at reducere varmetab og støj, samtidig med at det tillader bygningen at ånde og undgå kondensproblemer. Træfiberisolering er også et brandhæmmende materiale og er velegnet til at beskytte mod skadedyr og skimmelsvamp.
Vestegnens Isolering ApS ▪ Brostykkevej 11 ▪ 2650 Hvidovre ▪ CVR: 44758172 ▪ +45 31 26 98 18 ▪ info@v-isolering.dk
Isoleringsfirma | Hulmursisolering | Isolering af skunk | Isolering af krybekælder | Isolering af loft | Flydende dampspærre
Kontakt os
Vestegnens Isolering ApS
Brostykkevej 11
2650 Hvidovre
CVR: 44758172
Isoleringsfirma
Hulmursisolering
Isolering af skunk
Isolering af krybekælder
Isolering af loft
