Vestegnens Isolering på job

Hvad er en flydende dampspærre, og hvornår bør du bruge den?

Er du ved at undersøge, hvordan du bedst muligt kan beskytte din bolig mod fugt? Her kan du læse, hvorfor en flydende dampspærre kan være ideel til formålet.

Hvad er en flydende dampspærre?

En flydende dampspærre bliver påført som en væske, der derefter tørrer til en vandafvisende membran. Det fungerer som en barriere til at forhindre, at damp trænger ind i gulve, vægge og lofter.

Hvis der skulle trænge fugt ind i dine bygningskonstruktioner, kan det føre til forskellige skader som råd, mug og skimmel.

At få skimmelsvamp eller råd i sine vægge, lofter eller gulve kan være meget alvorligt og koste meget at få udbedret. Udover at føre til dyre reparationer kan fugtskader også svække bygningens stabilitet og sikkerhed og påvirke indeklimaet og din sundhed.

Derfor er det vigtigt at forebygge og forhindre fugtskader så meget som muligt.

Hvornår det er en god idé at anvende det

Det er især vigtigt at bruge en flydende dampspærre i rum med høj luftfugtighed. Det er rum såsom dit badeværelse, kælder, køkken og vaskerum. Rum med høj luftfugtighed er nemlig mere udsat for fugtskader end andre rum.

Har du en kælder, der ligger tæt på jorden, så risikerer du, at der kan trænge fugt op igennem betongulvet nedenunder. Derfor er en flydende dampspærre vigtig, når du skal have lagt gulv, hvor gulvet kommer til at ligge tæt på jorden.

Det er også vigtigt at bruge det, når du skal have isoleret dit hjem. Bliver der ikke opsat en effektiv barriere, kan der trænge fugt ind gennem dine mure og ophobe sig inde bag isoleringen.

Derudover er det et rigtig godt redskab til at beskytte mod kondens i rum med store temperatursvingninger.

Ønsker du at forhindre fugtskader i dit hjem?

Når du skal have beskyttet dit hjem mod fugt eller isoleret din bygning, kan vi hjælpe dig.

Når du kontakter os, er du altid sikret et gennemarbejdet og veludført resultat. For at kontakte os kan du udfylde vores kontaktformular, sende en mail til info@v-isolering.dk eller ringe til os på 31 26 98 18.

Se seneste indlæg